Caspar Erics Vi kan gøre meget er tolv digtsuiter fra og om en verden i undtagelsestilstand. En verden, hvor det unormale pludselig er blevet normalt. Hvor de globale kriser er rykket helt ind i parforholdet, i festerne med venner og i nattens drømme. Det er en digtsamling om at leve i en slags hverdagsdystopi, hvor døden er blevet en naturlig del af livet, og hvor afmagten og vreden og metaltrætheden har sat ind. Det er digte, der forsøger at finde lys i sprækkerne og at grave en næstekærlighed frem fra det afbrudtes tid. Og det er en digtsamling, der tager os fra livet som andelsejer til minder om ferier, der pludselig virker skamfulde, til kærligheden mellem venner, der hopper op på bordene, til en strand hvor børnene synger i tågerne, til visionen om en fremtid af knækkede kroppe, til en bunker hvor håbet spirer i mørket, til gaderne hvor romerlysene spreder sig på ny, og tilbage til parforholdets boble, hvor der samles kræfter til at bevæge sig ud i en verden, der på en gang virker forandret og frosset fast.